Google Hotel Ads og Google gratis reservationslinks kan annoncere dit hotel eller feriested på Googles tjenester og linke direkte til din hjemmeside.
Hvordan adskiller Google gratis reservationslinks og Google Hotel Ads sig fra hinanden?
Du betaler ikke noget for Google gratis reservationslinks og de vises baseret på deres værdi for Google-brugere. Google Hotel Ads er betalte links og vises til Google-brugere baseret på Googles annonceauktion.
Men ellers er indholdet det samme.
Før du går i gang:
Det kræver en Google-Virksomhedsprofil. Hvis du har brug for hjælp med at komme i gang, så læs Google for Hotels 101.
Sørg for, at du opfylder alle de følgende krav fra Google, før du aktiverer forbindelsen i Sirvoy.
I Sirvoy:
- Hotellets kontaktoplysninger under Indstillinger -> Sirvoy-konto -> Kontaktoplysninger skal matche din Google-Virksomhedsprofil.
- “Forespørgsler eller bekræftelser” under generelle indstillinger for reservationsformular skal være indstillet til “Bekræft automatisk nye reservationer”.
- Reservationsformularen, der bruges til din Google-forbindelse, skal have “Hvor tæt på indtjekning gæster kan reservere” indstillet til 0 dage.
- I Sirvoy skal du gå til Indstillinger -> Reservationsformulare, klikke på de tre prikker ved siden af den ønskede reservationsformular, og derefter klikke på “Rediger”.
I Google:
- Din Google-Virksomhedsprofil skal have opdaterede billeder og beskrivelser.
- Overnatningsstedet og dets registrerede kategori på din Google-Virksomhedsprofil skal være enten “hotel” eller “resort”. Andre kategorier såsom “vacation rental” understøttes ikke.
- Overnatningsstedet skal opfylde Googles krav til overnatningsvirksomheder som f.eks:
- Alle rum befinder sig på samme adresse
- Har en reception til indtjekninger
- Ansvarligt personale er til stede hele døgnet.
- Det er åbent for uanmeldte gæster.
På din hjemmeside
- Din hjemmeside skal med beskrivelser og billeder bevise, at du opfylder ovenstående krav.
Sådan forbinder du din Sirvoy-konto med Google Hotel Ads eller Google gratis reservationslinks
- Gå til Indstillinger -> Kanaler -> Google Hotel Ads og klik på “Tilslut”.
- For betalte annoncer skal du vælge “Pay Per Conversion (CPA) og gratis reservationslinks” og vælge en “Provisionspris”. For gratis annoncer skal du vælge “Kun gratis reservationslinks”.
- Annoncerne optimeres automatisk, så vælg den maksimale provision, du er villig til at betale.
- Under “Reservationsformular ID” skal du angive en reservationsformular.
- Under “URL til reservationsside på din hjemmeside” skal du indtaste den URL, hvor reservationsformularen er installeret.
- Hvis den ikke er udfyldt, vil gæsterne blive sendt til en side, der kun indeholder reservationsformularen (drevet af Sirvoy).
- Klik på “Gem”.
Din Sirvoy- og Google-konto er nu forbundet!
Før du smutter…
Nu hvor du er forbundet til Google Ads, er der nogle ting, du bør vide.
- Annonceomkostningerne vil blive trukket hver måned fra din kontosaldo i Sirvoy på vegne af Google (valutaomregning kan forekomme).
- En garanti på $60/€50 (eller tilsvarende i din kontos valuta) er reserveret fra din Sirvoy-kontosaldo til Google Ads. Hvis Google Ads deaktiveres, frigives det reserverede beløb. Det reserverede beløb og Google Ad-forbruget angives på dine Sirvoy-kontoudtog.
- Hvis saldoen på din konto går i minus, så bliver Google Ads ikke længere vist, indtil kontoen er fyldt op igen.
- Google opkræver kun en provision for gennemførte reservationer. Der skal dog stadig betales provision, selvom en reservation senere annulleres. Når du sætter din provisionsprocent, skal du derfor sørge for at tage højde for den gennemsnitlige afbestillingsprocent for dit overnatningssted.
- Google-annoncer optimeres som tiden går. Derfor bør du sørge for at der går tilstrækkelig tid, før du evaluerer resultatet eller ændrer indstillingerne.
- Google Hotel Ads-forbindelsen kan kun annoncere prisen for 2 gæster.