Seneste opdateringer: Vores designteam former Sirvoy

13. januar 2025 15.20 CET

Med din Sirvoy-konto får du mere end bare adgang til et reservationssystem (et ret godt ét, hvis vi selv skal sige det). Det er også en investering i en platform, der løbende forbedres for at kunne tjene dig bedre. En vigtig del af disse forbedringer er det design, du ser dagligt, og som vores designteam står bag.

De handler ikke kun om at få det til at se godt ud – det handler også om, hvordan det føles at bruge Sirvoy, og sørge for at hvert eneste klik er intuitivt og logisk. Lad os tage et nærmere kig.

I designbranchen findes der en simpel regel: Hvis du ikke kan se det, eksisterer det ikke. Min opgave er at sikre, at brugeroplevelsen bliver stadig mere intuitiv og problemfri – både visuelt og praktisk.

Edvard Oganesian, produktansvarlig for design-systemet & UI/UX-designleder

Sirvoy bliver mere avanceret og effektivt

Det er næsten umuligt at opremse alt det som designteamet har arbejdet med, for de er involveret i alle nye funktioner. Men her er nogle af de mest iøjefaldende funktioner som de har stået bag.

Hurtige tips, der gør det nemmere at finde rundt

Værktøjstips bidrager til at gøre Sirvoy endnu mere intuitivt. Disse diskrete, velplacerede tips giver lige præcis den information, du har brug for på det rette tidspunkt, og hjælper dig med finde rundt i de forskellige funktioner uden besvær. Hold blot musen over (eller tryk på mobilen) vigtige ikoner og spørgsmålstegn for at se indholdet.

Disse tips findes nu overalt i Sirvoy, så alle nødvendige detaljer er let tilgængelige, samtidig med at siderne ikke ser rodede ud.

Mobilvisning der er skræddersyet til hotelbranchen

Med den forbedrede mobilvisning er Sirvoy nu lige så let at bruge på telefonen, som på computeren og det gør livet lettere for dem, som altid er på farten. Hovednavigationsmenuen er nu fastgjort i bunden af siden på mobilbrowsere, så de vigtigste funktioner er let tilgængelige. For at bruge den begrænsede størrelse af mobilskærmen optimalt skjules headeren og navigationsmenuen, når de ikke behøves.

En smartere måde at sætte begrænsninger på

Før var det besværligt og krævede mange klik for at håndtere begrænsninger. Nu kan du i ét trin vælge, at en begrænsning skal anvendes på flere værelsestyper i stedet for at skulle have en individuel begrænsning for hver værelsestype. Det gør det meget nemmere at håndtere sæsonbestemte begrænsninger, arrangementer, og alt andet der dukker op.

Dette er kun begyndelsen. Snart kommer du til at se flervalgsfunktioner dukke op mange flere steder i systemet, så dine daglige opgaver bliver lidt nemmere.

Funktionsvejledninger: Hold dig opdateret

Vi har også introduceret Funktionsvejledninger, som er hurtige pop-ups, der kun vises én gang, og som er designet til at holde dig opdateret om de nyeste værktøjer. De er lette at springe over, hvis du har travlt, men ideelle hvis du ønsker at lære om funktioner, der kan gøre din arbejdsdag lidt nemmere.

“Vores højeste prioritet er altid vores brugere. Vi bevæger os i retning af at skabe en mere dynamisk applikation. Nu informerer Sirvoy aktivt brugerne om nye funktioner og opdateringer direkte i systemet, og vi er altid glade for at modtage feedback og forslag.”

Edvard Oganesian, produktansvarlig for design-systemet & UI/UX-designleder

Hvad kan vi forvente os?

Designteamet sætter ikke farten ned foreløbigt. De arbejder på spændende opdateringer, der vil gøre Sirvoy endnu mere brugervenligt, effektivt og intuitivt.

Vi kan ikke afsløre alle detaljerne endnu, men følg med – det bedste er på vej!

Lægger grundlaget for fremtidige forbedringer

Alle disse opdateringer, og faktisk hver eneste funktion, som designteamet skaber, er en del af det vi kalder for Sirvoy Design Language. Dette er et internt system, som vi stødt udvikler, der sørger for at funktionerne er ensartede, nemme at tilføje og kan udvides efter behov. 

Men hvad betyder det for dig?

  • Ensartet: Knapper, menuer og layouts opfører sig på samme måde i hele Sirvoy, hvilket gør det nemmere for dit team at lære – og derved reducerer oplæringstiden.
  • Hurtigere opdateringer: Ved at genbruge gennemprøvede designelementer kan vi udvikle nye funktioner hurtigere uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Sirvoy Design Language er ikke kun et værktøj for os – det er faktisk et løfte til dig om, at Sirvoy vil forblive brugervenligt, uanset hvor meget det udvikler sig.

Vær med til at udvikle Sirvoy

Vi ønsker, at du ikke blot bruger vores system, men også ser dig selv som en samarbejdspartner, der bidrager til at gøre det endnu bedre. For at kunne gøre dette har vi brug for din feedback. Det hjælper os med at udvikle værktøjer, der løser netop de udfordringer, du står over for.

Derfor er vi især glade for at introducere vores helt nye User research team. Deres formål er enkelt nok: at indsamle jeres kommentarer og omdanne dem til løsninger som fungerer i praksis.

De er i fokus i vores næste blogindlæg, hvor vi dykker ned i, hvordan jeres feedback hjælper os med at tilpasse Sirvoy til jeres behov.