Seneste opdateringer: Smartere værktøjer til betalinger og fakturering

20. februar 2025 10.44 CET

Når man driver en virksomhed i hotelbranchen, er betalinger og faktureringer ikke bare opgaver der skal krydses af på din to-do-liste – de er tandhjulene, der holder hele maskineriet kørende. Derfor har vores Betalings- og faktureringsteam arbejdet hårdt på at udvikle mere fleksible og brugervenlige løsninger.

De er nu kommet ud med nogle spændende opdateringer, herunder udvidede betalingsmuligheder for dit Sirvoy-abonnement, øget sikkerhed for fakturaer, samt værktøjer, der forenkler betalingsprocessen.

“Transaktioner er enhver virksomheds livsnerve, men det burde ikke give dig hovedpine. Med Sirvoy kan hundreder – og endda op til tusinder – af betalinger og fakturaer håndteres problemfrit i din konto hver dag. Vi arbejder hårdt på at gøre hver eneste transaktion så enkel og smidig som muligt for både dig og dine gæster.”

Marc Hofmann, Med-produktansvarlig for Betalinger og Fakturering

Her er et nærmere kig på, hvordan deres arbejde gør livet lidt lettere for dig og dit team.

Smartere værktøjer til håndtering af betalinger og fakturering

Vores Betalings- og faktureringsteam har haft travlt. Her er, hvad der er nyt:

Nu understøttes Stripe Reader S700

Tager du imod fysiske betalinger? Stripe-terminaler gør det enkelt og sikkert at behandle kortbetalinger. De er velegnede til indtjekninger i receptionen, betalinger ved poolbaren, ja, sådan set hvor som helst dine gæster måtte befinde sig.

Vi er glade for at kunne fortælle, at ud over den oprindelige BBPOS WisePOS E så fungerer Sirvoy nu også med Stripe Reader S700. Selvom begge terminaler er gode, så har de visse forskelle, og du bør overveje, hvad der vil passe bedst til din virksomhed.

Hvis du går efter en enhed med længere batterilevetid, en større skærm og lidt hurtigere behandlingstid, især til de travle øjeblikke, så kan S700 måske være lige det, du har brug for. Den er designet til virksomheder, der ønsker lidt mere ydeevne og fleksibilitet, og den er udstyret med blandt andet en mikro-USB-dataport for nemmere tilslutning.

Begge terminaler er fuldt integreret med Sirvoy, så uanset hvilken af de to du vælger så kan du være sikker på at du får en effektiv og pålidelig betalingsbehandling.

Flere måder at betale for din Sirvoy-konto på

Man skal holde styr på en hel masse når man driver en virksomhed, så det at betale for Sirvoy-abonnementet burde helst ikke give anledning til endnu mere stress. Derfor har vi introduceret nye betalingsmuligheder for at gøre det lettere for dig.

Afhængigt af hvor du befinder dig, kan du nu vælge mellem:

  • Swish: En populær og praktisk løsning for vores kunder i Sverige.
  • SEPA-bankoverførsler: Ideelt for virksomheder i EU, der arbejder med euro.

Foretrækker du i stedet kreditkort eller en digital tegnebog? De betalingsmuligheder kan du selvfølgelig fortsat bruge. Uanset hvordan du vælger at betale, har vi sørget for, at det er enkelt, sikkert og tilpasset til dine behov.

Gør betalinger nemmere med sikre betalingslinks

Har du brug for en nemmere måde at håndtere betalingerne for dit Sirvoy-abonnement? Så er vores sikre betalingslinks måske lige den løsning du har brug for.

Denne funktion gør det muligt for dig at dele et sikkert link med hvem som helst – uanset om det er et teammedlem, en revisor eller andre udenfor Sirvoy. De behøver ikke at være Sirvoy-brugere! Send dem blot linket, og så kan de betale for dit Sirvoy-abonnement direkte, hurtigt og sikkert.

Hvad kan vi se frem til for betalinger og fakturering?

Vores betalings- og faktureringsteam er altid på udkig efter hvordan de kan gøre det endnu nemmere for dig at håndtere økonomien. Har du forslag til nye funktioner eller forbedringer? Vi vil meget gerne høre fra dig! Tilmeld dig en af vores brugerundersøgelser og vær med til at forme Sirvoys fremtid.

“Jeg ville ønske, jeg kunne dele, hvad vi har planlagt for 2025! Vi har lyttet til jeres feedback angående de ting i systemet der trænger til en kærlig hånd og vi arbejder hårdt på at forbedre hver eneste del af systemet. Du kan forvente en masse spændende forbedringer – det bliver et fantastisk år.”

Sofia Sällström, Med-produktansvarlig for betalinger og fakturering

Et kig længere frem i 2025

Dette har kun været et udpluk af de spændende opdateringer, der er kommet i 2024 – vores teams har arbejdet hårdt på at forbedre Sirvoy på alle områder. Men der er meget mere at se frem til.

I løbet af 2025 vil vores design-, brugerundersøgelses-, betalings- og andre teams komme med endnu flere værktøjer og funktioner, for at hjælpe din virksomhed med at vokse. Vi ser frem til at gøre dette til et fantastisk år for dig!