Det er ikke sikkert at jeres gæster husker alle smådetaljer ved deres ophold, men én ting husker de – nemlig hvordan I fik dem til at føle sig velkomne. Blev de budt velkommen med deres navn? Var deres yndlingsværelse klar ved ankomst? Fik de en morgenmad, som tog højde for deres allergier? Alle disse udtryk for personlig interesse gør en stor forskel.
Men det er ikke let at holde styr på alle disse detaljer, især når man har travlt med tusind andre ting. Derfor udvikler vi nu nye værktøjer til gæsteforhold, som hjælper dig med at genkende tilbagevendende gæster, følge deres opholdshistorik og præferencer – og gøre det lettere at styrke gæsterelationer.
Disse værktøjer påvirker dine gæster direkte, og derfor har vi valgt at udvikle dem med stor omhu – og vi vil meget gerne have din feedback.
Fra den 27. februar kan alle Sirvoy-konti deltage i den åbne betaversion. Jeres feedback hjælper os med at udvikle værktøjerne, så de passer til netop jeres behov.
Hvilke værktøjer er med i betaversionen?
Disse værktøjer er ikke en decideret Customer Relationship Manager (CRM) endnu, men de løser allerede mange af de samme opgaver – og gør dit arbejde som vært meget lettere.
Her er de første værktøjer, du får adgang til, og bare rolig, der flere på vej.
1. Gæsteprofiler & gæstedatabase

Tilbagevendende gæster føler sig især velkomne, når du kan huske dem. Men det kan være svært at huske hvem der er hvem, når man håndterer en masse reservationer. Men nu gør Sirvoy det nemmere for dig.
Gæsteprofiler oprettes og opdateres automatisk for hver reservation. Selvom der er gået flere år siden deres sidste ophold, så har du stadig deres oplysninger og opholdshistorik lige ved hånden.
For Starter-konti kører disse profiler i baggrunden og tilknytter automatisk gæster til deres reservationer. Pro-konti får direkte adgang til at åbne og redigere profilerne fra den nye Gæsteside.
Sådan fungerer det:
- Automatisk oprettelse af profiler: Gæsteprofiler oprettes automatisk, når en reservation foretages. Hvis der allerede findes en matchende profil, tilknytter Sirvoy den til reservationen.
- Smart identifikation: Gæster bliver genkendt ud fra e-mailadresse eller telefonnummer – ikke navn, for der findes mange som har det samme navn såsom Jens Jensen.
- Gæsteside: Profilerne gemmes i en søgbar database på den nye Gæsteside, hvor Pro-brugere kan se og redigere gæsteoplysninger. Alle konti kan dog stadig redigere gæsteoplysninger direkte i en reservation, som de altid har kunnet.
- Eksisterende gæster: Der er automatisk blevet oprettet Profiler for alle dine reservationer helt tilbage fra 7 år siden, så dine tilbagevendende gæster findes nu allerede er i systemet.
Hvad det betyder for dig:
- Slut med gætværk – Tilbagevendende gæster genkendes øjeblikkeligt.
- Ingen oplysninger går i glemmebogen: Gæstepræferencer og vigtige detaljer som allergier gemmes i profilen og følger med fra ophold til ophold.
2. Gæstestatus

Med Gæstestatus kan du nu hurtigt få et overblik over vigtige gæsteoplysninger. Disse små ikoner viser dig, om gæsten er ny, tilbagevendende eller en, som du har valgt at blokere.
Gæstestatussen vises overalt i Sirvoy, herunder på Gæstesiden, i gæsteprofiler, på reservationssiden og i Hurtigvisning i kalenderen.
Sådan fungerer det:
Betaversionen starter med tre gæstestatusser – to tildeles automatisk, og én som du selv tildeler:
- Ny – Tildeles automatisk til førstegangsgæster.
- Tilbagevendende – Tildeles automatisk til tilbagevendende gæster.
- Blokeret – Tildeles af dig, hvis du blokerer en gæst.
Hvad det betyder for dig:
- Hurtigt overblik – Genkend tilbagevendende gæster eller førstegangsgæster uden at skulle grave i reservationerne.
- Bedre gæsteadministration – Genkend stamgæster og marker problematiske gæster, før de ankommer.
3. Blokering af problematiske gæster

Alle opholdssteder har til tider problematiske gæster, som f.eks. skaber uro eller løber fra deres regninger. Med den nye Bloker-funktion kan du nemt forhindre disse gæster i at foretage fremtidige reservationer på din hjemmeside eller fra at blive booket manuelt af dit personale.
Blokerede gæster kan dog stadig booke via tilsluttede kanaler som Booking.com eller Airbnb, men Sirvoy advarer dig med det samme, hvis det sker.
Sådan fungerer det:
- Manuel blokering: Markér en gæsteprofil som Blokeret ved at redigere profilen.
- Reservationsformular & manuelle reservationer: Blokerede gæster kan ikke booke via din reservationsformular, og dit personale kan heller ikke oprette nye reservationer for dem uden først at ophæve blokeringen.
- Kanalreservationer: Hvis en blokeret gæst booker via en tilsluttet kanal, får du straks en advarsel. Sirvoy fremhæver advarslen på Startsiden og overalt, hvor gæsten eller reservationen vises.
Hvad det betyder for dig:
- Beskyt din ejendom – Undgå gentagende problemer med ubetalte regninger eller uønsket adfærd.
- Hold dig informeret – Tag dig hurtigt af reservationer fra blokerede gæster, der kommer via tilsluttede kanaler.
Hvilke værktøjer til gæsteforhold kommer snart?
Vi er kun lige begyndt. Der er flere værktøjer til gæsteforhold på vej, og vi giver løbende besked, når nye funktioner føjes til betaversionen. Her er et smugkig på, hvad der er i vente:
- Nemmere gentagne reservationer – Det bliver snart nemmere og mere intuitivt at oprette nye reservationer for tilbagevendende gæster.
- Brugerdefinerede tags: Bruges sammen med Ny og Tilbagevendende status for at spore VIP-gæster, gæster til et event eller andre gæstetyper, der er vigtige for dig.
- Og meget mere – Vi har endnu flere værktøjer på vej, følg med!
Klar til at deltage i betaversionen?
Betaversionen af de nye værktøjer til gæsteforhold er allerede live. Alle brugere med adgang til reservationer kan tilmelde sig direkte fra Sirvoy Startsiden, og hele dit team får adgang.
Vi vil meget gerne høre din feedback! Klik på Giv Beta-feedback inde i Sirvoy for at dele dine tanker og hjælpe os med at forme disse værktøjer. Lad os skabe noget fantastisk sammen!