Nogle reservationskanaler giver virtuelle kort, ofte til reservationer, hvor gæsten allerede har foretaget betaling til kanalen. Det kan kun opkræves i en begrænset periode og for et begrænset beløb.

Vi anbefaler, at du aktiverer “Sirvoy Bankboks” i Sirvoy, som gør det muligt automatisk at gemme de virtuelle kort, der bliver brugt til reservationerne. Kort skal opkræves ved check-ud (Undtagen Booking.com, som tillader at virtuelle kort debiteres ved check-ind eller tidligere for ikke-refunderbare reservationer).

Vi foreslår betalingsløsningen “Stripe” til opkrævning af virtuelle kort. På grund af deres natur kan de ikke automatisk gemmes i Stripe, men vores integration med denne løsning giver dig mulighed for at hente de virtuelle kortoplysninger direkte fra Sirvoy-funktionen, som gemmer dem.
Læs mere om, hvilke Stripe-indstillinger der skal sættes for at opkræve virtuelle kort her.

Hvis det virtuelle kortbeløb ikke svarer til den faktiske reservations værdi, skal du kontakte kanalen for at få flere oplysninger om dette, da nogle tager kommition, skatter eller rabatter.

Booking.com

Booking.com bruger kun virtuelle kort i visse lande. Kontakt Booking.com’s support eller din kontoadministrator for at se, om det er tilgængelig i dit land. I dit Booking.com login kan du vælge, om du vil acceptere “alternative betalingsmetoder”. Hvis du vælger ja, kan gæsterne også bestille uden at efterlade deres kortoplysninger. I hvert tilfælde, hvor en gæsts betaling foretages direkte til Booking.com, modtager du et virtuelt kort fra Booking.com.

Bemærk: Når du opkræver et virtuelt kort, sender Stripe muligvis en notifikation til gæsten. Da Booking.com muligvis anvender rabatter, kan beløbet i denne meddelelse være højere end det, gæsten faktisk har betalt, og kan derfor forårsage forvirring. Du kan slå sådanne notifikationer fra i Stripe, men vær opmærksom på, at disse også er slået fra ved betalinger med almindelige kreditkort.

Expedia

Du kan bestemme, om du gerne vil give gæsten mulighed for at vælge, om de ønsker at betale på hotellet (Hotel Collect) eller direkte, når de opretter en reservation (Expedia Collect). Dette kaldes Expedia Traveler Preference (ETP). Hvis en gæst vælger at betale direkte på Expedias hjemmeside (Expedia Collect), modtager du et virtuelt kort fra Expedia. Bemærk, at det virtuelle kort ikke indeholder provisionsbeløbet, og at det samlede beløb i reservationen i Sirvoy vil svare til værdien af det virtuelle kort.

Agoda

Agoda tilbyder forskellige betalingsmuligheder og afhængigt af dit valg vil der blive leveret virtuelle kort til reservationer sendt til Sirvoy. Alle virtuelle Agoda kort, der starter med præfixet 553397, vil ikke være muligt at opkræve med Stripe, men skal opkræves med en anden metode.