Sirvoy har mange værktøjer til ændring af værelsespriser. Men når du kombinerer flere indstillinger, hvilken en vil blive prioriteret? Denne artikel forklarer, hvordan priserne beregnes i Sirvoy.
Bemærk nedenfor, at nogle indstillinger ændrer prisen (juster op eller ned), mens andre indstillinger tilsidesætter prisen (erstatter den helt med en ny pris).
1. Grundpris
Sirvoy ser først efter grundprisen (Indstillinger -> Overnatning -> Overnatningstyper).
2. Sæsonmæssige / midlertidige prisændringer
Dernæst ser Sirvoy efter eventuelle prisændringer (Indstillinger -> Prissætning -> Midlertidige priser). Hvis den eksistere, ændres grundprisen i overensstemmelse hermed.
3. Pris indtastet på siden Priser
Hvis der er registreret en pris via siden Priser, ignoreres eller erstattes enhver anden pris, der findes i de foregående trin. Prisen, der er angivet på siden Priser, bruges i stedet.
4. Rabat for længere ophold
Dernæst vil Sirvoy tjekke for eventuelle justerede overnatningspriser for et andet antal nætter ( Indstillinger -> Prissætning -> Priser for længere ophold -> Juster overnatnings prisen). Hvis der findes en rabat for den aktuelle opholdslængde, vil den blive anvendt oven på prisen fra trin 1-2 (spotpris ignoreres, og ugentlige/månedlige priser kan ikke kombineres med “Juster overnatnings prisen – procent”).
Rabatter kan være enten procent eller fast beløb.
5. Beregn den gennemsnitlige overnatningspris
Trin 1-4 udføres for hver dato under hele opholdet, og en gennemsnitlig overnatningspris beregnes.
6. Ugentlige eller månedlige priser
Hvis opholdets længde matcher hele uger eller måneder, og en sådan pris er konfigureret (Indstillinger -> Prissætning -> Priser for længere ophold), vil priserne fra de foregående trin blive ignoreret og tilsidesat af den ugentlige/månedlige pris. Bemærk, at ugentlige/månedlige priser ikke kan kombineres med andre rabatter (f.eks. 1 uge + 3 nætter) eller med hinanden (f.eks. 1 måned + 2 uger). En pris kan dog kombineres i sig selv, hvis du har flere perioder med ugentlige/månedlige priser, og reservationen der overlapper disse perioder, er på hele uger/måneder. Gennemsnitsprisen vil blive beregnet og angivet som en ugentlig/månedlig pris.
Men hvis en reservation er for tre uger, og prisen for den første uge er 770kr og den næste uge 670kr, men den tredje uge har ingen ugentlig pris tilføjet og kun har en natpris på 150kr, vil natprisen blive anvendt for værelser over hele tre uger (eller, hvis der er tilføjet andre prisændringer i løbet af denne periode som beskrevet i punkt 2-5, gælder disse priser i stedet) og den ugentlige pris ignoreres. (150kr x 21)
7. Har vi en rabatkode?
Hvis der anvendes en gyldig kode, ændres priserne fra de foregående trin i overensstemmelse hermed. (Hvis du har valgt indstillingen “Fast erstattet pris for hver ydelse”, vil de priser, der er defineret for koden, i stedet tilsidesætte priserne fra de foregående trin.)