Udvid din målgruppe, og øg gennemsigtigheden med Sirvoys 3 nye funktioner

28. november 2023 22.44 CET

1. Ny kanal for vores svenske og norske Sirvoy-brugere

Har du nogensinde forestillet dig, at det kunne være lige så problemfrit at booke et værelse, som det er at nyde en kop svensk kaffe med en kanelbolle? Byd venligst vores nyeste funktion velkommen – GoTo HUB iCal-kanalforbindelsen. Ved hjælp af GoTo HUB kan Sirvoy-brugere øge deres online synlighed og nå ud til en masse ivrige rejsende. 

Hvad er GoTo HUB?

  • Et lokalt OTA: Tænk på GoTo HUB som dit venlige nabolags OTA (online rejsebureau eller reservationskanal). De er ikke en international gigant, men er i stedet en hyggelig, lokal og personlig platform primært for vores venner i Sverige og Norge.
  • En målrettet tilgang: GoTo HUB støtter den lokale økonomi ved at samarbejde med amter, byer og lokale virksomheder.

Forbind Sirvoy til GoTo Hub:

  1. I Sirvoy skal du gå til Indstillinger > Kanaler > iCal og klikke på “Tilslut” eller “Rediger”.
  2. Klik på “Generer eksport-URL” for de enheder, du vil forbinde.
  3. Kopier den gyldige iCal-URL fra GoTo HUB, og indsæt den i feltet “Indtast iCal URL her” for hver enhed.
  4. I rullemenuen “Vælg overnatningstype” vælger du den værelsestype som reservationer skal importeres til.
  5. Klik på “Tilføj import URL”.

Du kan læse mere om opsætningen i Forbind til iCal-kanaler, men ellers burde du nu være klar til at tage imod nye reservationer! Som de siger i Sverige: Trevlig resa! (God rejse!)

2. Samtykke til cookies for Sirvoy hjemmesidebygger

Har du lagt mærke til, at der nu er et cookiebanner på din side med Sirvoy hjemmesidebyggeren? Det handler selvfølgelig ikke om kiks og kager, men er i stedet et vigtigt aspekt af internetverden nu til dags. 

Hvorfor så mange nye cookiebannere?

  • Digitale normer: Cookies er en del af det digitale landskab. De hjælper hjemmesider med at fungere effektivt og giver brugerne en personlig oplevelse.  De er også en del af en indsats for at beskytte datasikkerheden.
  • Juridiske rammer: Mange lande kræver, at hjemmesider informerer besøgende om brugen af cookies.  Det er derfor, du har bemærket flere bannere på det seneste.

Cookiebanner på Sirvoys hjemmesidebygger: Hvad betyder det for dig?

  • Definition af cookies: I bund og grund er cookies små datafiler, der gemmes på din enhed, når du besøger hjemmesider. De husker detaljer som dine loginoplysninger og foretrukne indstillinger på webstedet. De kan sammenlignes med et digitalt håndtryk, der gør det muligt for hjemmesider at genkende dig, når du vender tilbage.
  • Formålet med cookiebanneret: Banneret er en høflig påmindelse. Den informerer dine potentielle gæster om, at der bruges cookies, og giver dem mulighed for at give deres samtykke.
  • Hvorfor er det nødvendigt? Det handler ikke kun om at at overholde loven, men er også et spørgsmål om gennemsigtighed. Cookiebanneret sørger for at du tydeligt formidler information til dine kunder.
  • Hvad det betyder for dit hotel: Ved at bruge dette banner følger du den gængse praksis og de juridiske retningslinjer. Desuden forsikrer det dine besøgende om, at du tager værner om deres privatliv på nettet.
  • Sådan fungerer det: Dine kunder kommer til at se banneret og kan så vælge om de vil acceptere eller afvise visse eller alle cookies. Dette viser dine besøgende, at du bekymrer dig om deres onlineoplevelse. Men hvis du ønsker det, kan du slå banneret fra  i indstillingerne for hjemmesidebyggeren.

Databeskyttelse og privatlivspolitikker er nu en del af hverdagen på nettet. Sirvoy hjælper dig med at bygge bro mellem brugernes behov og de gældende lovgivninger, så du kan skabe en gnidningsfri digital oplevelse for alle parter.

3. Hebraisk og traditionelt kinesisk understøttes nu i Sirvoy

Vi er glade for at kunne meddele, at vores reservationsformular nu fuldt ud understøtter hebraisk og traditionelt kinesisk. Med disse seneste tilføjelser er vi nu kommet op på hele 31 sprog som vi understøtter! Og flere er på vej.

Aktiver nye sprog ved at gå til Indstillinger -> Sprog og tekster -> Sprog Support.

Større sprogunderstøttelse betyder, at du når ud til et bredere publikum og giver dine gæster en mere skræddersyet oplevelse, uanset hvor de kommer fra. Vi er meget opsatte på at hjælpe dig med at kommunikere effektivt med alle gæster og således sikre, at deres kontakt med dig starter på den helt rigtige måde. Vi ønsker dig god fornøjelse som vært!